PC & Mac – Installation af system
Oplever du problemer med, at dit computersystem ikke fungerer eller at din computer er langsom? Så behøver du ikke at kigge på at købe en helt ny computer. Vi står klar til at hjælpe dig med at geninstallere dit computer styresystem – uanset om det er på en MAC eller PC. Når du kommer forbi vores butik kan vi tilbyde installation som en ekspres service, hvilket betyder, at din computer vil være klar til dig efter blot få timer.
Alle computere kommer med et installeret styresystem. De mest anvendte systemer på PC computere er Windows 10 og 11, og på Apple computere er det mest anvendte Apples MAC OS Styresystem. Vi står klar til at hjælpe dig uanset hvilket styresystem du bruger.
Det kan være en god ide, at installere et styresystem på ny på din computer af flere forskellige årsager. Det kan f.eks. være, at din computer er blevet langsom eller at der er programmer, som ikke fungerer korrekt. Andre gode årsager til at installere styresystemet på nyt kan også være, hvis din computer er blevet ramt af malware eller en virus. Ved at få os til at hjælpe med at geninstallere styresystemet på din computer kan du spare tid og opnå en hurtigere computer, der fungerer som ny.
Efter geninstallationen af dit styresystem vil du opleve en computer, der er meget mere velfungerende. Du skal dog være opmærksom på, at når vi geninstallerer dit styresystem, så vil alt data fra din harddisk blive slettet. Derfor er det en meget god ide, at lave en backup af den data, som du gerne vil gemme, inden vi foretager en geninstallation.
Vi vil naturligvis også hjælpe dig med at lave en backup af dine data.
Backup af dokumenter og filer
Vi kan lave en backup af din computer på flere forskellige måder. En typisk måde at gøre det på er ved at bruge en ekstern USB harddisk. Alternativt kan man dog også bruge en online platform som Dropbox.
En backup kan bl.a. inkludere:
– Billeder
– Dokumenter
– Musik
– Mails & kontakter
– Hele harddisken
Efter styresystemet er blevet geninstalleret er det nemt, at overføre den gamle data tilbage til computeren igen. Hermed kan man fortsætte med at bruge denne data på computeren præcist som før.
Installation af programmer
På en Windows computer kan det ikke lade sig gøre, at lave en backup af programmer der er blevet installeret, som f.eks. Skype, Adobe og Microsoft Office. På en MAC kan man derimod lave en backup af hele opsætningen på computeren. Det er en utroligt smart funktion, som Windows desværre ikke tilbyder.
Har du programmer der er vigtige på din computer, så hjælper vi dig dog med glæde også med at installere disse på computeren igen. På samme måde hjælper vi også gerne med mailopsætning, hvilket også er et problem, som mange ofte har problemer med. Kort sagt hjælper vi dig med at sætte din computer helt op igen.
Installation af drivere
Langt de fleste nye computere kommer med en driver CD til computeren. Denne CD indeholder alle de filer, der er nødvendige for at styre computerens skærmkort, netkort, webcam og tastaturfunktioner. Har du ikke adgang til alle disse filer, så kan vi her hos PCKlinik også sagtens hjælpe dig med at få installeret de rigtige driver igen. Det er nemlig meget vigtigt, da dele af computeren ikke vil fungere ordenligt, hvis ikke alle drivere er installeret korrekt.
Genskabelse af slettet data
Er du endt i den uheldige situation, at du er kommet til at lave en geninstallation uden en backup af vigtige data på din computer? Så er der også gode nyheder. I mange situationer kan vi her hos PCKlinik nemlig hjælpe dig med at genskabe dine slettet data.